Roomstore skaber og sælger rumlige udtryk inden for belysning, møbler og accesories. Vi forhandler eksklusivt en række unikke designbrands til både detail- og erhvervskunder. Og uanset hvor komfortable vores møbler er, har de det med at få folk op af stolen.

I Roomstore Detail arbejder vi sammen med store møbelhuse og innovative specialbutikker, og vi er i stand til at sælge vores produkter gennem et stort netværk af forretninger over hele Skandinavien.

I Roomstore Erhverv hjælper vi private og offentlige virksomheder med indretning, belysningsplanlægning og -rådgivning. Vi har tilknyttet en tegnestue, og vi skaber ofte løsninger i tæt samarbejde med både bygherre og arkitekt.

Vi elsker kombinationen af konkrete muligheder og levende design, og vores projekter falder typisk i en af følgende tre kategorier "hotel, bar og restaurant", "domicil og mødelokale" eller "butik og privat bolig". Vi glæder os til at høre fra dig

 

Tom-Dixon-Copper-Shade-image-2